Anmeldelse i Slægtsforskeren

Forleden dag fik jeg en skøn overraskelse, nemlig en meget flot anmeldelse i bladet "SLÆGTSFORSKEREN", som normalt ikke anmelder skønlitteratur.

Der står bl.a.:

“Joan Dansberg har lavet omfattende research i cirkushistorien, og bogen giver et spændende indblik i forholdene omkring århundredskiftet. Der eksisterede en skov af små cirkus, hvoraf de fleste måtte kæmpe for at overleve, ligesom artisterne hele tiden måtte være på udkig efter arbejde – om sommeren i cirkus og om vinteren måske på varieté. Vi hører om livet "Bag portieren" og arbejdet med at træne bl.a. hestenumrene, og vi er med, når der skal skaffes kostumer til Irma. En sidegevinst er beskrivelsen af det fattige Vesterbromiljø i København, hvor familien tilbringer vintrene. Her kommer den tæt på en mordsag, som gør et stærkt indtryk på den lille pige.”

Anmeldelse af Lennart Strandner

Sverige

Lennart Strandner har i det svenske blad “Cirkulära Notiser” skrevet en dejlig anmeldelse af "Bag Portieren":

“Joan Dansberg har satsat på en historisk roman, och samtidigt gjort en omfattande och noggrann – research. Boken handlar inte bara om ”Lilla Irma”, som gör debut som 6-åring på Concert du Boulevard i Köpenhamn. Mamma Helene och mormor Hortense (Großmama) är huvudpersoner i några kapitel (finns 56 att läsa). Men Irma tar självklart med läsarna genom hela denna bok på 337 sidor.

Nu får vi bl.a. möta dessa tre kvinnor från tre generationer, som upplever cirkusmiljön i decennierna runt sekelskiftet 1900. Då saknades bostadsvagnar, artisterna fick inlogeras i hyresrum. På den tiden flyttade man med häst och vagn, och cirkusen var upplyst av gaslampor. I boken tecknas trovärdiga cirkusminnen, som sparats av Irma, eller av personer som var med när det begav sig. Resten är författarens konstnärligafrihet… Bra gjort

…”og videre:

… “En mycket välskriven, trevlig och lättläst bok, som egentligen inte behöver kallas ”historisk roman”. För mig är det en fullvärdig cirkusbok där man verkar vara bekant med bokens huvudpersoner – särskilt som de fått behålla sina riktiganamn.

Nu i sommar avslöjar Joan Dansberg att hon arbetar vidare med ytterligare en bok om Irma och hennes familj. Spännande!”

Lektørudtalelse af Bag Portieren

DBC, materialevurdering

05. juli 2021

Vurdering

”Et fint portræt af levevilkårene i 1900-tallet, hvor både børn og bedsteforældre hjalp til med at passe børn og holde hjemmet. Bogen er letlæst, og du behøver ikke at kende til familien for at finde den interessant.”

For læsere af bøger som "De tavse vidner" og "Kvinderne fra Thy".

Kort om bogen

"Bag Portieren" er for læsere af historie- og slægtsromanerer en fortælling om tre generationer af danske kvinder, som ernærede sig ved at være artister i bl.a. cirkus rundt om i Europa.

Beskrivelse

Romanen er skrevet frit efter Irma Altenburgs (1894-1974) erindringer.

Det var Irmas nevø der i 2016 fik sat gang i romanen, da det var Irmas store drøm at hendes historie engang blev udgivet.

Romanen tager sin begyndelse i 1894, hvor vi møder Irmas mor, Helene C.H. Steckel (1868-1957). Hun arbejder som artist i et cirkus, det samme gør hendes mand, Paul. Vi møder dem da Helene føder deres første barn, datteren Irma (1894-1974). Helene og Paul rejser rundt i Europa og optræder i cirkus, både sammen og hver for sig og mens Irma er spæd passer hendes mormor Hortense hende hjemme i Danmark.

Da Irma bliver seks år, begynder hun oplæringen til artist og ikke længe efter følger hendes tre yngre brødre trop. Synsvinklen skifter mellem de tre kvinder og bevæger sig kronologisk fra 1894 frem til 1916. Forfatteren udkom senest i 2019 med novellesamlingen "Forfra".

Anbefales indkøbt

Materialet er vurderet af: Kirstine Louise Grøngaard og anmeldelsen kan du finde på Bibliotek.dk | Lån fra alle Danmarks biblioteker

Hvor kan jeg finde "Bag Portieren"?

Kan bestilles på dit bibliotek, eller lånes som e-bog og lydbog.

Den kan naturligvis også bestilles hos din boghandler eller direkte på min mail joan.dansberg@gmail.com.

Anmeldelse af Finn Stendevad

23. juni 2021

En skøn anmeldelse fra tidligere bibliotekar, Finn Stendevad-Nielsen:

"La Belle epoque" kaldes tiden fra ca. 1870 til første verdenskrigs udbrud. Den kaldes den smukke, gode tid, hvor verden endnu ikke var gået af lave, hvor verden endnu var sund og rask, ”Verden af i går”, som Stefan Zweig kalder den, i sin dejlige erindringsbog. Det er denne tids farende folk, Joan Dansberg skildrer i sin bog. Her får man et hård, barsk og dog kærlighedsfuldt portræt af tiden. Bogen lægger mange nuancer til opfattelsen af denne tid. Korporlig afstraffelse var en naturlig ting, usunde boliger, økonomiske afsavn og mangler, var den hverdag, der mødet de fleste på bunden, og det var de ”rejsende”, som de selv kaldte sig, i høj grad. Ofte var det end ikke fra hånden og i munden i det daglige. Det var en kamp for overlevelsen.

Joan Dansberg skildrer dette liv, i armod, med usunde boliger fyldt med utøj og fugt, das med rotter osv, men hvor man alligevel holdt fanen højt, på bedste vis, men varme, loyalitet, indlevelse og indforståelse. Hun udleverer ingen, på noget tidspunkt.

Takket være familiens Steckels stærke kvinder, lever og overlever familien Schmidt. De får, kan jeg røbe, deres eget cirkus, som de rejser med til op i 1950'erne.

Man må ønske, Joan Dansberg får lyst og økonomiske muligheder for at følge familien helt til dørs, mindst til Helenes død i 1957. Det fortjener alle parter.

Tusind tak for en god og indfølende skildring og held og lykke med en fortsættelse.

Tusind tak for oplevelsen"

Anmeldelse af Jørgen Lorenzen

11. juni 2021

Cirkusekspert, foredragsholder og cand.theol. et mag. Jørgen Lorenzen, offentliggjort på Cirkus-dk.dk.

Han skriver bl.a:

“Joan Dansberg giver en autentisk skildring af et liv, som er historie –cirkushistorie.

En fortælling, som fastholder et miljø og en livsform, som vel nok ændrer sig med tiden, men som aldrig giver slip på sine rødder. Hendes bog er et godt sted at begynde, inden man begiver sig hen til cirkusforestillingen og hilser på de mennesker, som bor inden for stakittet. Og et godt sted at vende hjem til, når man har forladt cirkuspladsen. Og det giver forståelse og sympati, når man nysgerrigt læser om de slægter, der gik forud, og som nutiden skylder så meget.”

Læs hele anmeldelsen på Cirkus-dk.dk