Sprællevende

Kræftens Bekæmpelse, 1997

Sprællevende blev min debut i 1997.

Det er et dagbogsforløb af min anden omgang underlivskræft. Samtidig blev jeg fyret fra mit job, så jeg havde brug for at komme af med nogle ting.


En af de ting, som jeg efterlyste i forbindelse med, at jeg fik fjernet livmoderen, var en psykolog. Det fandtes kun til alvorligere tilfælde, fik jeg at vide. Var det ikke alvorligt at få fjernet livmoderen som 37-årig?


En psykoterapeut kunne ikke hjælpe mig videre med at få styr på mit tankemylder, så derfor satte jeg mig for at nedfælde mine tanker om både operationen i 1991 og keglesnittet, jeg fik foretaget som 23-årig.


Kræftens Bekæmpelse trykte den i 2.000 eksemplarer, og den er nu udsolgt.


"Rapporten", som KB betegnede den som, blev blandt andet flittigt brugt på Sygeplejeskolen.


Og stadig, så mange år efter, får jeg stadig forespørgsel på den - men den er UDSOLGT.